Publisher's Synopsis
"En agitators erindringer" er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Trods barndommens fattige kår på Nørrebro havde Meyer altid et lyst sind og en tro på fremskridtet for især arbejderklassen. Som ung maskinarbejder holdt han sine første politiske taler, og da han blev ansat som journalist for Social-Demokraten, rejste han land og rige rundt. Rejserne blev formative for den unge agitator, og med sine oplevelser i bagagen drog han tilbage til København, hvor han stillede op til Folketinget for Socialdemokratiet. Første bind af Meyers erindringer slutter ved året 1905.
-